Frit Oplysningsforbund Nordfyn

Fortælller Dorte Futtrup

”Hun var musen, som man skrev vers til for et kys på hendes kind.

Hun var valkyrien, der gik forrest i kampen.

Og hun var præstinden for den hellige ild i vore sjæle”

Sådan skrev digteren Johannes Jørgensen om Ingeborg Stuckenberg, som døde på New Zealand, kun 38 år gammel.

Ingeborg Stuckenberg (1866-1904) satte sig uudslettelige spor som muse for en digterkreds, som bl.a. omfattede Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og ægtemanden Viggo Stuckenberg.
Kredsen varslede symbolismen og det sjælelige gennembrud i dansk litteraturhistorie. De gik til kamp mod det forstenede samfunds borgerlige hykleriske idealer og var brændende optaget af Georg Brandes og tidens tanker om darwinisme og ateisme.

Men var hun blot en muse?
Nej, hun var en selvstændig kunstner, en ildsjæl med kompromisløse krav om ægthed og sandruhed. Hun fastholdt sin stolthed og sine idealer i hele sit korte liv. Da hun indså, at idealerne ikke kunne gennemføres, tog hun konsekvensen.

Fortællingen handler om køns- og kulturkamp, erotik, kærlighed og bristede illusioner.
Det er levende mundtlig fortællekunst med indlagte digte og sang.